www.rimsø.dk

Info-side for Rimsø, Kastbjerg, Skindbjerg, Emmelev og det omliggende land

Home

Rimsø Cykelklub

Cykelklubben har sin oprindelse tilbage fra foråret 2006, hvor den cyklede sin første sæson.


Hele sommeren fra april til september mødes medlemmerne hver onsdag aften kl. 19.00 ved Rimsø Kirke for i fællesskab at planlægge en tur i omegnen. Turen foregik i et tempo, som blev afstemt efter deltagernes alder og motionsniveau samt vejr og vind.


I forbindelse med sommerferien tog man frikadeller og kartoffelsalat (eller lign.) med på sammenskudsbasis og nød aftensmaden undervejs ved et særlig udvalgt naturskønt sted.

Somme tider tog de cyklerne bag på bilen og kørte tur i nye, ukendte egne. Eller med et kulturelt indslag, som da de cyklede ”jernalderruten” til omegnens gravhøje.


Yngste deltager var 5 år, da hun startede på en medløber bag på sin fars cykel, og ældste deltager har vel været medio 70-erne. Det var Bjarne og Jette Rasmussen, der stod i spidsen.

Billederne er fra cykelklubbens tur til Langå - Silkeborg på den nedlagte banelinie. August 2013

14 cyklister deltog. Alle kom flot gennem de 87 km. Solen skinnede, madpakker var fortrinlige, en venlig mand gav øl og kaffe på tilbageturen, og benene var stadig gode, da cyklerne blev læsset på trailerne!

Cykelklubben var aktiv frem til 2014, men fra 2015 tager medlemmerne en pause.